Forside   Historie    Værelset    Fælles arealer   Husleje   Billeder   Ansøg    Bestyrelse   Find vej    Kontakt    
Intern  
Hvem kan bo på VLK?
Kollegiet er et såkaldt lukket kollegium, alene bestemt for bachelor- og kandidatstuderende ved KU-Frederiksberg Campus med studieretninger med oprindelse fra det tidligere KVL nu veterinærdelen af KU-SUND og øvrige er nu under KU-SCIENCE. Tildeling af værelse sker efter ansøgning og henhører under Kollegiets bestyrelse. Værelsestildelingen varetages på bestyrelsens vegne af direktør i samarbejde med formanden for Alumneforeningen.

Ved optagelse tages hensyn til ansøgerens køn, studieretning, samt motivation. Det at være alumne på VLK indebærer engagement og deltagelse. Alumnerne er stærkt integreret i kollegiets daglige drift og det forventes, at man, som beboer, deltager aktivt i kollegiets fællesskab, samt følger kollegiets husorden, alm. bestemmelser, værdisæt og det enkelte køkken/gangs regler. Kollegiet er et traditionsrigt hjem og sammenholdet er stort og studieliv er der naturligvis også plads til. Opfylder du VLKs krav, så kan en ansøgning om værelse indsendes ved optagelse på KU-SCIENCE/-SUND, og normalt skal man have bestået det første halvår for at blive tilbudt et værelse.

Det forventes, at beboerne deltager aktivt i kollegielivet og at man på skift påtager sig de forskellige hverv i udvalg mv. Kollegiet er ikke blot et billigt sted at bo. Det er et fællesskab med ansvar for hinanden og respekt for bygningen og dens faciliteter. Overordnet gælder fremfor alt hensynet til hinanden.

Ventelisten fungerer principielt på den måde, at kønsfordelingen skal være lige og fordelingen af de forskellige studieretninger på KU-SCIENCE/-SUND skal være den samme blandt beboerne på kollegiet. Således skal en kvindelig veterinærstuderende flytte ud, før en kvindelig veterinæransøger bliver tilbudt et værelse osv.

På ventelisten er der som hovedregel klassisk køkultur, men ved optagelse tages hensyn til ansøgerens køn, studieretning, samt motivation. Den der står forrest i køen bliver kontaktet.

Du bør genansøge indenfor 1 år på ventelisten, for på den måde at bekræfte, at du stadig er interesseret i et værelse.

Hvis du ønsker at ansøge om et værelse på VLK, skal du udfylde nedenstående formular og brug helst de to første felter til at formidle dit engagement og hvad du kan bidrage med:


- Ved udfyldelse og afsendelse af mail med ansøgning accepteres denne persondatapolitk for ansøgere

- Download og udfyld denne pdf-fil og mail den til ansoeg@vlk.dk

 

Naturressourcer dækker over følgende uddannelser: Husdyrvidenskab, Have- og parkingenør, Skov- og landskabsingenør, Animal Science, Agriculture, Agricultural Development, Environmental Chemistry and Health, Environmental and Natural Economics, Forest and Nature Management, Landskabsforvaltning. Og er ens uddannelse ikke på listen vælger man enten den, der er tættest på eller den, man har studeret på bachelordelen.

Hostrupsvej 20 · 1950 Frederiksberg C. · tlf. 35 13 81 00 · Send e-mail